Majbrit Watt: ”Selvom Jason har været udsat for så meget, er det altid ham, der synger i badet.”

Majbrit Watt er gift med den tidligere racerkører Jason Watt. Majbrit fortæller om Jason og hendes første date, og om hvordan hun vidste, at hendes Jason var ankommet, da hun hørte lyden af en stor motor nede på gaden. Majbrit og Stephanie taler om en lang og hård periode med operationer og genoptræning, fordi Jasons femte lændehvirvel var brast sammen efter 21 år i kørestol. Og så fortæller Majbrit, hvordan Jason havde brug for hende i den periode, og hvordan det var for hende at stå ved siden af.

Om Podcasten

Stephanie Fisker har det til fælles med sine gæster, at deres samlevers jobs foregår i rampelyset. Stephanie tager en snak med "de bedre halvdele”, om hvem de er, hvordan deres samlevers jobs har indflydelse på deres liv og hvordan de synes, det er at være "den anden til venstre".