Kærlighedens gerninger - sex mellem søskende

I Jeppe Røndes spillefilm 'Kærlighedens gerninger' følger vi søskendeparret Hanna og Jakob, som har haft et seksuelt forhold, da de var børn, og som nu, efter mange års adskillelse, konfronterer netop det traume. Filmen tager livtag med selve definitionen af kærlighed - der både kan være smuk og dybt forkert på samme tid - og undersøger, hvor langt vores næstekærlighed og tilgivelse rækker. Så, hvad sker der med kærlighed, når den bliver grænseløs? Er det et problem eller en lettelse, at filmen hverken hylder eller fordømmer det incestforhold, som også er et overgreb? Medvirkende: Amalie Langballe, kritiker ved Weekendavisen og forfatter til den anmelderroste bog "Elskende", og Maria Månson, filmekspert, kulturjournalist og anmelder ved Whattowatch. Vært: Gustav Hagild. I redaktionen: Klara Witt og Anna Sonja Bruhn. Redaktør: Hanne Barslund.

Om Podcasten

Mathias Hammer og to gæster anmelder tidens vigtigste kulturprodukter og fænomener og spørger, hvad kulturen fortæller om os mennesker? I redaktionen: Klara Witt og Gustav Hagild. Redaktør: Hanne Barslund. Hør flere afsnit i DR Lyd