3:4 - Anna, Dronningen og garderobeskabet

Anna føler sig stilforvirret. Hendes tøjskab bugner med tøj i alle farver, men alligevel ender hun altid i det samme sorte sæt. Hun vil ønske, at hun kan være lidt mere som Dronningen i sin stil. Men hvordan fandt Margrethe frem til sin stil, da hun var ung? Og hvorfor har hun mon altid holdt af at klæde sig ud? Annas tredje fanbrev til Dronningen handler om stil og kreativitet, og om at finde et sted, hvor man kan være HELT sig selv. Produceret for DR af Munck Studios København.

Om Podcasten

Anna Tychsen er 23 år og kæmpe fan af Dronning Margrethe. Derfor skriver hun fire fanbreve, hvor hun reflekterer over sin fascination af Dronningen, og hvor hun kigger tilbage på, hvordan den unge Prinsesse Margrethe fandt SIN vej i livet. Og selvom der er mange forskelle mellem Anna og Margrethe, er der måske alligevel nogle ting, de har til fælles. Annas Margrethe er et poetisk portræt af Dronningen set igennem en 23-årig royalists øjne. Tilrettelæggelse: Anna Tychsen og Anne Lundager Kristensen. Lyddesign: Martin Birket-Smith. Redaktører: Hanne Budtz-Jørgensen og Rune Born Schwartz. DR-redaktør: Hanne Barslund. Med tilladelse af Politikens Forlag er der brugt scener og citater fra bogen "Undervejs" af Tom Buk Swienty. Alle klip er fra DR's arkiver. Produceret for DR af Munck Studios København.