Anmeldelse - PlayStation 5 Pro

Bør du få den opdaterede PS5 konsol? Sony er igen-igen succesfulde med PlayStation denne konsolgeneration. Det er 4 år siden, at PlayStation 5 udkom, og den har allerede solgt over 70 millioner eksemplarer - og med god grund; For PlayStation har et stærkt økosystem og nogle af de bedste spil på markedet eksklusivt til deres platform. Men kan disse spil køre bedre, end de allerede gør? Det er det, Sony påstår med deres nyeste version af PlayStation 5: PlayStation 5 Pro. En maskine, der har været rygtet i flere år, og i sådan en grad, at det er kaldt “en offentlig kendt hemmelighed”. PS5 Pro blev officielt annonceret i september måned, og salgsargumentet er, at spillene ikke bare kører bedre - de kører så godt, at du ikke behøver vælge mellem Performance Mode og Quality Mode. Årsagen til dette er, at PS5 Pro blandt andet har en ny AI-opskalerings teknologi, kaldet PSSR, som skal sikre den bedre performance og grafik. Spørgsmålet er dog, om alt dette bare er salgssnak, eller om det faktisk gør en mærkbar forskel. PS5 Pro koster nemlig hele 6400 kr og indeholder ikke et disk drive. Kan det forsvares at købe en PS5 Pro, og bør man gøre det? Alt det og meget mere skal vi finde ud af nu. I denne episode deltager Jørgen Bjørn, Michael Engelbreth, Lasse Rasmussen, Mark Elsberg og Morten Urup. Tusind tak fordi du lytter med.

Om Podcasten

Arkaden er en spændende podcast, der dykker ned i gaming og spilnyheder. Værterne, Morten Urup og Nicolaj Jyde, tager lytterne med på en underholdende rejse gennem spilverdenen. De anmelder spil, deler personlige anekdoter og diskuterer de seneste nyheder inden for gaming og spilindustrien. Morten og Nicolaj inviterer ofte nøglepersoner fra det danske gaming-miljø, som deler deres egne historier og meninger.