Anmeldelse - Split Fiction

Er der et nyt co-op-mesterværk på gaden?Split Fiction er et co-op action-adventure-spil udviklet af svenske Hazelight Studios, et studie, der tidligere har lavet både A Way Out og It Takes Two. Begge er meget roste spil, og It Takes Two vandt ikke bare Årets Spil til The Game Awards i 2021, det har også solgt over 23 mio. eksemplarer.Forventningerne til Hazelights næste spil har derfor været store, men på verdensplan ser de allerede ud til at være blevet indfriet. Ikke nok med at Split Fiction på sin første uge allerede har solgt over 2 mio. eksemplarer, spillet har også en Metacritic-score på 91! Det er EA's – som er publisher på spillet – bedst anmeldte titel i 13 år!Hvad der får Split Fiction og Hazelights andre spil til at skille sig ud, er, at de er multiplayer-only-spil. Altså kan du ikke spille alene. Du skal spille med en partner, enten online eller lokalt. Forventningerne har været høje, og anmeldelserne gode – men har de været for gode? I denne episode deltager Jacob Ege Hinchely, Kasper Hansen, Emil Øgaard og Morten Urup.Tusind tak, fordi du lytter med.

Om Podcasten

Arkaden er en spændende podcast, der dykker ned i gaming og spilnyheder. Værterne, Morten Urup og Nicolaj Jyde, tager lytterne med på en underholdende rejse gennem spilverdenen. De anmelder spil, deler personlige anekdoter og diskuterer de seneste nyheder inden for gaming og spilindustrien. Morten og Nicolaj inviterer ofte nøglepersoner fra det danske gaming-miljø, som deler deres egne historier og meninger.