Anmeldelse - Star Wars: Skeleton Crew

Er magien på vej tilbage til Star Wars? Star Wars: Skeleton Crew er en ny tv-serie sat i det elskede (og hadede) Star Wars-univers, og som er udkommet eksklusivt på Disney+. Det er en action-adventure coming-of-age historie, som følger fire børn, der farer vild i galaksen og desperat må forsøge at finde hjem. Serien er skabt af makkerparret Jon Watts og Christopher Ford, der også lavede blandt andet Spider-Man: Homecoming sammen, som havde Tom Holland i hovedrollen. Skeleton Crew foregår mellem Star Wars Episode VI: Return of the Jedi og Episode VII: The Force Awakens, og altså i samme tidsperiode som fx The Mandalorian. Derudover består rollelisten blandt andet af Nick Frost (kendt fra Shaun of the Dead) og Jude Law (kendt fra Sherlock Holmes, The Talented Mr. Ripley og The Holiday). Star Wars har haft svært ved at tilfredsstille sine fans på det sidste, og efter sidste års flop The Acolyte, virker det som om, at Star Wars-magien er ved at forsvinde. MEN er Skeleton Crew netop det friske pust, vi har brug for, eller er magien for alvor væk? Alt det og meget mere skal vi finde ud af nu. I denne episode deltager Janus Hasseriis, Henrik Brandt, Simon Klausen og Morten Urup. Tusind tak, fordi du lytter med.

Om Podcasten

Arkaden er en spændende podcast, der dykker ned i gaming og spilnyheder. Værterne, Morten Urup og Nicolaj Jyde, tager lytterne med på en underholdende rejse gennem spilverdenen. De anmelder spil, deler personlige anekdoter og diskuterer de seneste nyheder inden for gaming og spilindustrien. Morten og Nicolaj inviterer ofte nøglepersoner fra det danske gaming-miljø, som deler deres egne historier og meninger.