Episode 223 - Vi er til Fancon i Aarhus!

Hvad? Er det her ikke Gamescom-afsnittet?Nej, I må vente en uge. Men mens I lytter til det her, er vi hele 12 personer fra Arkaden, som er taget til verdens største spilmesse. Ligesom vi plejer, tager vi jer med på hele turen og skaber igen den absolut bedste danske dækning af Gamescom. I kan godt glæde jer!Men I skal også glæde jer til at lytte til denne episode. Nicolaj og Morten er nemlig taget til Fancon i Aarhus: et helt nystartet event, som hylder nørdekulturen. Hvis I nogensinde har tænkt på, hvordan events som Gamebox i Herning eller endda Gamescom startede, så lyt med her. Det starter nemlig altid i det små og vokser sig op til noget gigantisk. Det er drevet af passion, fællesskab og kærlighed til nørdekultur - og hvis folkene bag Fancon har noget, så er det netop dét.Følg Nicolaj og Morten gennem dagen, alt imens de diskuterer nyheder og meget andet. Helt seriøst: Det her var en vanvittigt hyggelig episode at lave.Blandt andet diskuterer de Jurassic Park Survival, som netop har fået en behind-the-scenes-video, Fallout sæson 2, der foregår i New Vegas, og så har de begge prøvet Battlefield 6-betaen.Vi snakker om meget, og meget mere end det.Tusind tak, fordi du lytter med.

Om Podcasten

Arkaden er en spændende podcast, der dykker ned i gaming og spilnyheder. Værterne, Morten Urup og Nicolaj Jyde, tager lytterne med på en underholdende rejse gennem spilverdenen. De anmelder spil, deler personlige anekdoter og diskuterer de seneste nyheder inden for gaming og spilindustrien. Morten og Nicolaj inviterer ofte nøglepersoner fra det danske gaming-miljø, som deler deres egne historier og meninger.