Status på ligestilling i den danske tech-branche

I dette afsnit tager vi temperaturen på ligestilling i den danske tech-branche. Sammen debatterer gæsterne det langsomme fremskridt mod ligestilling i it-branchen, hvor "patienten er gået i koma," som Natasha Friis Saxberg udtrykker det. Kun hver tiende direktør og hvert ottende bestyrelsesmedlem i IT-branchen er kvinder og Danmark er ikke engang på top-100 over de mest ligestillede lande. Der er et skrigende behov for ændring. Dette afsnit er ikke blot en samtale; det er en opfordring til handling. Vi ser på, hvad der skal til for at skabe en mere inkluderende og mangfoldig tech-verden, hvor kvinder ikke blot har en plads ved bordet, men også en stemme i branchen. 🎙️ Vores gæster: Natasha Friis Saxberg, administrerende direktør for IT-Branchen, deler sin skarpe indsigt og ærlige vurdering af, hvor branchen står i dag. Marianne Groth, Country Manager for Hitachi Vantara i Danmark, belyser udfordringerne og mulighederne for kvinder i ledende positioner. Emmi Gesler Durig, Director hos Epista, taler om betydningen af mentorordninger og netværk. Liselotte Foverskov, er podcastvært og producer af dette afsnit

Om Podcasten

Velkommen til Innovators Club - Arrow's engagerende podcast, der fører dig gennem en oplysende rejse ind i IT-branchens mest betydningsfulde udviklinger, aktuelle udfordringer og nyeste trends. I hvert afsnit inviterer vi eksperter til en dybdegående samtale, hvor de deler deres værdifulde viden, oplevelser og erfaringer indenfor IT-branchen. Bliv en del af Innovators Club, og berig dit perspektiv med vores ekspertgæsters viden og indsigt – en verden af opdagelse og læring i IT-branchen, hvor spænding og professionalisme går hånd i hånd!