Et samfund i krise – med psykologiprofessor Svend Brinkmann

Hvordan ville den autismevenlige verden se ud? Hvorfor mistrives så mange mennesker i dag? Hvad er formålet med diagnoser, og hvorfor har vi brug for dem? Hvordan har samfundet udviklet sig, og hvorledes påvirker det mennesker i hverdagen? Hvorfor har vi brug for menneskelig diversitet? Dét og meget andet taler vi med Svend Brinkmann om i denne lettere filosofiske episode, hvor vi også ser dykker ned i forskningen.

Om Podcasten

I podcasten Autisme på Hjernen – sæson 2 behandler autoriseret psykolog Ea Carøe og autistisk forandringsagent Pernille Hebsgaard relevante temaer inden for autismeområdet. Her bidrager Ea Carøe med udgangspunkt et psykologfagligt perspektiv og sin kliniske erfaring, mens Pernille Hebsgaard med sit indefraperspektiv forener begges viden samt personlige erfaringer som nære relationer til autistiske mennesker. I flere af podcastens episoder inviterer Ea Carøe og Pernille Hebsgaard forskellige gæster til at medvirke med viden og perspektiver om de emner, episoderne går i dybden med. Autisme på Hjernen er en podcastserie på foreløbigt to sæsoner produceret af Molis, en psykologisk praksis med speciale i autisme og ADHD.