Smerter og hvordan du lever med dem

Hvad er kroniske smerter egentlig for noget? Kan du slippe af med dem? Og hvis ikke, hvordan lever du så et godt liv på trods af smerter? Det – og meget mere – spørger Natasja en psykolog, en sygeplejerske og en reumatolog om i denne episode. Episoden er lavet i samarbejde med Sygeforsikringen ”danmark” og Helsefonden.

Om Podcasten

Hvordan er man en god forælder, når man har ondt og er træt? Hvad gør man, hvis man ikke kan holde til at arbejde? Hvad med sex og parforhold – og hvad med de skiture, der betød så meget? Et panel af mænd og kvinder deler deres tanker og erfaringer fra deres hverdag med gigt, og leder efter veje til at få overskud til det, der virkelig betyder noget.