Kærlighed og konflikt m. Papa Erotic/Frederik Espersen fra FRAADS

Velkommen til ottende episode af Avilius Talks — en podcast om at have det godt. Live samtale med Frederik Espersen —også kendt som Papa Erotic— forsanger og tekstforfatter i FRAADS. Frederik og Avilius' egen Eskild tager udgangspunkt i teksterne fra FRAADS' fuldlængdealbum “FRaaaDS”. Vi snakker om, hvordan albummet undersøger dele af kærligheden som konflikt, magt, distance, nærhed, temperamenter, lyst og transformationen af sig selv og den anden gennem forholdet. Vi snakker om konflikter i kærlighedsforhold, ikke kun som et acceptabelt onde, men som en nødvendighed for kærligheden selv. Vi snakker om de udviklende aspekter af svære snakke i et forhold, både de eksplicitte og de underliggende. Vi snakker om kærligheden og problemerne med forholdet som identitetsmarkør, samt hvordan man kan “gå i stå”. Gennem samtalen diskuteres forskellen (eller ligheden) i at regrediere ved konflikter eller at komme i kontakt med sit indre barn, i sine udtryksformer. Samtalen mellem Frederik og Eskild er et led af Avilius' nye gruppeforløb om konflikter i kærlighedsforhold. Læs mere på avilius.dk. Jingle af MONEYPHONE

Om Podcasten

En podcast om at have det godt, produceret af Avilius. Avilius er en gruppe kommende psykologer, der tilbyder motiverende samtaler om din mentale trivsel til SU-venlige priser. Første samtale er altid gratis.