#2 – Om selvaccept og kærlighedssprog

Hvad stiller man op, når man ikke føler man kan finde sig til rette i den verden, man lever i? Hvad gør man, hvis det ikke føles som om man har en psykologi, der er plads og rammer til? Og hvad er kærlighedssprog egentlig for noget? Det handler denne episode af vores podcast om. 

Om Podcasten

Dette er en podcast, der handler om mennesker, og derfor er den både din og min. I "Bag facaden" er vi nemlig sammen om alt det, vi ellers går og tror, vi er alene om. Her er der plads til hele din menneskelighed. Der er plads til din historie og ikke mindst dine spørgsmål til, tanker om og udfordringer med det at være menneske, være i relationer, opleve krise, håndtere indre turbulens, forstå dine følelser, skabe mening med det hele eller hvad der måtte optage netop dig. Skriv til os, stil dit spørgsmål og fortæl lidt om din situation. Så er der måske din histore, jeg tager op og giver dig svar og sparring til.