Sæson 2:7: Lederens vigtigste fortælling lige nu med Jeanette Løgstrup

Hvorfor er ledelsesfortællingen om bæredygtighed så essentiel på C-level i dag?Og hvordan rammer virksomheder og ledere en rette balance mellem fakta, storytelling og den overordnede ledelsesfortælling.Det skal vi diskutere i dag, hvor vi har Jeanette Fangel Løgstrup i studiet.Hun har i knap 20 år arbejdet med bæredygtighed, kommunikation, marketing og strategi, blandt andet som direktør og medlem af koncernledelsen i Danske Bank, Codan/RSA og Carl Bro Gruppen. I dag er hun bestyrelsesmedlem, underviser på CBS Bestyrelsesuddannelserne, og så er hun forfatter til bogen ’Bæredygtig ledelse - ESG som den nye ABC for ledelser og bestyrelser’. Lad os smøge ærmerne op og komme i gang.Som altid får du en god dosis konkrete anbefalinger med fra Jeanette, som du kan implementere med det samme.

Om Podcasten

Du kommer bag kulissen hos verdens bedste corporate storytellere. Fantastiske fortællere lykkes med at skabe fortællinger, der skaber forandring, flytter holdninger, bevæger mennesker – og skaber resultater på bundlinjen.Jeg spørger nogle af dem, der er bedst til at mestre denne disciplin, om de vil dele ud af deres tilgang og erfaring.Du får konkrete anbefalinger fra gæsten i hver episode. Om lidt går tæppet op, og du bliver inviteret bag kulissen hos nogle af verdens bedste storytellers.Er du klar?Vært: Helle RosendahlEn podcast fra Storytelling AkademietFind et væld af freebies og rådgivning via www.storytellingakademiet.com og kom i gang med at skabe en stærk fortælling i dag.