Må prins Christan være FCK-fan?

Det satte internettet i kog, da billeder blev delt af den 16-årige prins Christan iført et FCK-halstørklæde ved sidste mandags storkamp mellem Brøndby og FC København. Men må prins Christan egentligt vise sig som FCK-fan? Hvad siger kongehuset til billederne? Og hvad skal prinsen gøre, når der altid vil stå mennesker klar til at tage og dele billeder af ham på sociale medier? B.T.s royale reporter Jacob Heinel Jensen kaster lys på sagen. Vært er Sanne Fahnøe.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Alt, det du behøver at vide for at følge med. ‘Bag om historien’ giver dig hver dag en aktuel gæst, der klæder dig på til at følge med, så du kan tale med i kantinen, over madpakken eller ved kaffemaskinen, når snakken falder på alt det, der sker omkring dig. Bag om historien er B.T.s daglige, aktuelle podcast, der stiller skarpt på alt det, danskerne taler om, lige fra krige og konflikter til utroskab, tv-programmer og kendissladder.