054 En forbryders liv i 1800-tallet - Ole Kollerød

Det er ret usædvanligt at en tyv og morder skriver en bog om sit eget liv – ja, måske ikke så meget i dag, men dengang i 1800-tallet. Men Ole Kollerød gjorde.Den er blevet beskrevet som et hovedværk i dansk litteratur.Han analyserer samfundsforholdene, om de rige og fattige, om godt og ondt, ret og uret, forbrydelse, straf og magtmisbrug.Han skildrer situationer og personer levende, detaljeret og skarpsindigt. Og han håner og ironiserer over sine modstandere.Værket er ikke kun en levnedsbeskrivelse, men udvikler sig som et forsvarsskrift og en samfundskritik. Samfundet er en medvirkende årsag til at han ender, hvor han ender. Ryger du først ned i dyndet, er der ingen hjælp til at komme op.Nærmest tværtimod.

Om Podcasten

Manuskript-baserede fortællinger, der pirrer nysgerrigheden og udvider din forståelse af København, af Danmark, af vores fælles fortid. Københavns historie er fyldt med drama, intriger, gys gru og kærlighed - og uforglemmelige skikkelser, der har formet ikke kun byen, men også resten af Danmark. Perfekt til: Historieinteresserede, københavnere og byens gæster - og alle, der elsker en god historie. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit, Københavns Biblioteker. Udkommer én til to gange om måneden.