Baglandet: De sidste familielæger i udkanten - 24. mar 2018

Læge Johannes Jørgensen på 74 år har sat en seddel op i sin lægepraksis i Søllested på Lolland - der står at han snart går på pension. Og der kommer ikke en ny, ung læge til byen efter ham. De tyndt befolkede områder kæmper med at tiltrække læger. I Lolland kommune er der kun 16 familielæger tilbage til hele kommunens 42.000 borgere, familielæger, der kender deres patienter og deres historie. Baglandet besøger en af de sidste familielæger og bliver inviteret med ind i en af Region Sjællands nye udbudsklinikker med vikarlæger fra andre dele af landet, som skal løse problemet med lægemangel i området. Reporter: Kathrine Meyer Jørgensen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret af Filt CPH.

Om Podcasten

Radioreportage fra virkelighedens afkroge i Danmark. Baglandet opsøger stemmer, skæbner og rå fortællinger fra mennesker, der oplever konsekvensen af - og handler på - politiske beslutninger og samfundets udvikling. Produceret for DR af Filt Cph. God fornøjelse med denne eller én af de mange andre P1 Podcastserier.