De usynlige kvinder 2:3

Lisa er hjemløs, og selvom hun har en fortid som stofmisbruger og indsat, så er det, der fylder allermest, forholdet til hendes søn. For Inthu var det følelsen af at være en dårlig mor, der gjorde det svært at bo på herberg. Og Daisy sover på en madras i natcafeens stue, fordi hendes søn flyttede sammen med en kæreste. De hjemløse kvinder er næsten usynlige, men der bliver stadig flere af dem. På Café Klare på Vesterbro i København kan de komme og få mad, omsorg og en seng for natten. Reporter og tilrettelægger: Anne Pilegaard Petersen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret af Filt CPH. Foto: Gitte Sofie Hansen.

Om Podcasten

Radioreportage fra virkelighedens afkroge i Danmark. Baglandet opsøger stemmer, skæbner og rå fortællinger fra mennesker, der oplever konsekvensen af - og handler på - politiske beslutninger og samfundets udvikling. Produceret for DR af Filt Cph. God fornøjelse med denne eller én af de mange andre P1 Podcastserier.