Baglandet: Eksil-familierne - 18. jan 2019

Leif Larsens telefon er rødglødende af opkald fra danske mænd, der vil flytte til Flensborg med deres thailandske eller filippinske koner. Familierne flytter fra Danmark på grund af stadig strammere regler for familiesammenføring. Leif er manden, der ordner det praktiske, så familierne kan slå sig ned på den anden side af grænsen og efter nogle måneder opnå EU-borgerskab, så de kan flytte tilbage til Danmark med papirerne i orden. Baglandet har fulgt i hælene på Leif og mødt det særlige miljø af dansk-asiatiske par i Flensborg. Hvor langt vil de gå for kærligheden? Reporter: Nicholas Durup Thomsen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret af Filt CPH.

Om Podcasten

Radioreportage fra virkelighedens afkroge i Danmark. Baglandet opsøger stemmer, skæbner og rå fortællinger fra mennesker, der oplever konsekvensen af - og handler på - politiske beslutninger og samfundets udvikling. Produceret for DR af Filt Cph. God fornøjelse med denne eller én af de mange andre P1 Podcastserier.