Baglandet: Lærerne holder vejret - 17. feb 2018

Det gør stadig ondt på mange af landets lærere, det der skete for fire år siden. De sammenbrudte forhandlinger og lockouten af landets folkeskolelærere i over 4 uger. Lærerne blev i medierne udråbt som dovne og forkælede, og regeringen tvang hårknuden op ved at vedtage Lov 409 der ifølge lærerne på flere måder ikke tilgodeså deres behov og gav et knæk på selvtilliden. Nu er en ny overenskomstforhandling for lærerne igen i gang med deadline 28. februar. De har igen i denne omgang vist sig at støde på problemer og lærerne på landets skoler er nervøse for endnu en lockout. Baglandet er i denne uge på besøg på en af landets største skoler, Glostrup skole, for at tale med dem om, hvordan de forbereder sig til udfaldet af forhandlingerne og hvordan fortiden stadig skræmmer. Reporter: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret af Filt CPH.

Om Podcasten

Radioreportage fra virkelighedens afkroge i Danmark. Baglandet opsøger stemmer, skæbner og rå fortællinger fra mennesker, der oplever konsekvensen af - og handler på - politiske beslutninger og samfundets udvikling. Produceret for DR af Filt Cph. God fornøjelse med denne eller én af de mange andre P1 Podcastserier.