Baglandet remix: En usædvanlig skoledag - 26. okt 2017

Kom med indenfor i to meget anderledes skoler. En skole for børn, der er blandt de 2% højest begavede, og en skole for asylbørn, som aldrig ved, hvem der er i klassen, når de kommer om morgenen. I Atheneskolen tager børnene valgfag som oldgræsk, etik og film noir. Og i Skolen på Bakken, der er drevet af Røde kors, kommer børnene fra modtagecenter Sandholm eller på udrejsecenter sjælsmark. De er altså enten på vej ind eller ud af Danmark. Tilrettelægger: Julie Bang. Produceret af Filt CPH.

Om Podcasten

Radioreportage fra virkelighedens afkroge i Danmark. Baglandet opsøger stemmer, skæbner og rå fortællinger fra mennesker, der oplever konsekvensen af - og handler på - politiske beslutninger og samfundets udvikling. Produceret for DR af Filt Cph. God fornøjelse med denne eller én af de mange andre P1 Podcastserier.