Hvidt guld og døende gletchere - Baglandet i Grønland 2:4 - 15. dec 2017

Alt forandrer sig i Grønland i takt med at temperaturen stiger. Tydeligst ser man det i Ilulissat i Diskobugten, hvor isen er smeltet så meget, at krydstogtkibene nu sender en lind strøm af turister med tunge tegnebøger til byen, samtidig med at fiskerne og jægere undrer sig over deres fangstdyrs ændrede adfærd. Boomet i økonomien får selvstændighedstrangen til at blusse op, og lokale kræfter slås for at forbedre forholdene for børn og unge, der har oplevet vold, selvmord og overgreb. Baglandet portrætterer i fire programmer byen Ilulissat. Reportere: Mikkel Rønnau og Mads Petter Kühnel. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret af Filt CPH.

Om Podcasten

Radioreportage fra virkelighedens afkroge i Danmark. Baglandet opsøger stemmer, skæbner og rå fortællinger fra mennesker, der oplever konsekvensen af - og handler på - politiske beslutninger og samfundets udvikling. Produceret for DR af Filt Cph. God fornøjelse med denne eller én af de mange andre P1 Podcastserier.