LIVE fra Shelter 214 - del 1

Dette er afsnit 1 ud af 3 fra vores LIVE sending fra Shelter 214. Det blev til mere end tre timers live sending i høj solskin med masser af spændende gæster og højt humør!  I afsnit 1 taler vi bla. med den nidobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen, der elsker at cykle uanset om turen går gennem Monacos smukke bagland eller gennem de smukke bakker i lokalområdet ved Mariager Fjord. Vi har også besøg af den driftige iværksætter Christoffer "Drøs" Drøscher, som står bag MTB-tours og Shelter 214. Og så skal vi også høre fra en god kending af podcasten, nemlig Rasmus Quaade, der pt. har fuld gang i sit nye job som sportsdirektør.

Om Podcasten

Denne podcast tager udgangspunkt i gravel cykling og bike adventure. Her finder du nyt gear, lir, tips og tricks samt fede ruter og masser af anekdoter fra grusvejene. I hvert afsnit får vi besøg af spændende gæster, der på den ene eller anden måde har snuden godt nede i gruset og fingeren på pulsen.