52 - Anne Sophie: "Jeg elsker friheden uden børn"

Jeg hører fra mange introverte, at de enten overvejer eller allerede har fravalgt at få børn, fordi friheden og genopladningstiden bliver indskrænket, når du sætter et lille liv i verden, som kræver din opmærksomhed og overskud. Anne Sophie er en af dem, der nyder friheden uden børn og ikke har planer om at få børn i fremtiden. I denne episode taler vi om tankerne bag det valg - friheden til at tage sig af sine egne behov, men også frygten for at fortryde valget, når det er for sent.

Om Podcasten

I Bevidst Introvert Podcasten stiller Camilla Lærkesen skarpt på det introverte personlighedstræk. Hun har inviteret en række introverte danskere til at dele deres livserfaringer på godt og ondt.