Ny elbil fra Kia, Kia EV3 informationer

I denne video præsenterer Jacob den nye Kia EV3, som blev introduceret i maj 2024. Højdepunkter fra præsentationen: Attraktive priser: Kia EV3 fås nu fra 269.900 kr. for Standard Range og 289.900 kr. for Long Range, hvilket gør den til en konkurrencedygtig mulighed i elbilmarkedet. Imponerende rækkevidde: Long Range-udgaven har en rækkevidde på op til 605 km, mens Standard Range kan køre op til 436 km på en opladning. Udstyrsvarianter: EV3 kommer i fire udstyrsvarianter - Access, Prestige, Upgrade og GT-Line - hver med forskellige funktioner og priser. Banebrydende teknologi: EV3 tilbyder hurtigopladning fra 10-80% på kun 31 minutter og har funktioner som intelligent regenerativ bremsning og V2L (Vehicle-to-Load), der gør det muligt at oplade eksterne enheder. Se videoen for en gennemgang af Kia EV3 og find ud af, hvorfor denne kompakte, fuldelektriske SUV sætter nye standarder i segmentet, og måske kan være interessant for dig, hvis du er i markedet efter en elbil.

Om Podcasten

Nye episoder hver mandag morgen, til dig som har en passion for fremtidens bilisme, elbiler og den grønne omstilling. Hvad laver bilpodcasten? I bilpodcasten fortælles om fremtiden for danske bilejere, med fokus på både grøn energi, udfordringer med strøm, biltests, relevante nyheder og hvad man skal være opmærksom på som ny elbils ejer. Vi forsøger altid, at gøre dig og os selv klogere med højt humør og en god stemning. Hvad kan bilpodcasten gøre for dig? Bilpodcasten klæder dig bedre på til evt. køb af kommende EL bil. Du bliver klogere på eventuelle faldgruber, grøn strøm, trenden indenfor fremtidens bilisme, og får mulighed for at stille spørgsmål via vores Facebook side kaldet Bilpodcasten, stavet sammenhængende. Hvad vil bilpodcasten? Kort sagt, så hjælper vi dig med viden, som er aktuel i forbindelse fremtidens bilisme i Danmark. Det er her, du kan blive klogere sammen med os. Hvem står bag Bilpodcasten? Andreas Schmidt, bygningskonstruktør og passioneret Elbil’s ejer, med stor interesse for grøn energi. Preben Hugo Pedersen, tidligere vært på podcasten "Gamle mænd i nye spil", og fra 2025, den nyeste vært på Bilpodcasten. Preben har endnu ikke taget springen om at skifte til elbil. Jacob Kjær Therkildsen, bygningskonstruktør og tidligere tømre, samt passioneret biltosse, som generelt elsker alt teknik. Især hvis der er mange knapper.