Søren Ignaz Bil-CV #S01E09

Mød Søren Ignaz der er en bilsnob med en let hang til firhjulstrækkere. Søren har haft hele rækken, fra en stribe af originale Land Rovere, over Mercedes Geländewagen til Jeep Wrangler. Men Søren har været vidt omkring i sit liv med biler, fra den første bil, en VW Transporter T3 i studietiden på RUC, til flere Mercedes W124 og W126, over Saab og et par lækkerier som en højre styret MGB GT, og en meget lækker Peugeot 504 Coupe, som jeg selv er lidt misundelig på.Vi kommer også omkring hvordan forskellige mærkeejere vinker til hinanden, og slutter af med en opfordring fra Søren, til at dele jeres bedste udflugtsmål til en køretur der gør livet med biler lidt sjovere. Det kan være alt fra en tur til pølsemanden i Frederikssund, til en bager i Skagen.Husk at følge os på facebook eller Instagram, hvor du også kan se billeder af Sørens biler, og de andre deltagere i Bilsnobberne – TAK fordi du lytter med !

Om Podcasten

Bilsnobberne er for dig, der elsker biler og ikke er ligeglad med, hvad du kører i - uanset om det er dyrt eller på budget.I episoderne taler vi, oftest over en flaske vin, om emner der optager os bilsnobber, og vi tør sige hvad vi mener uden hensyn til kommercielle interesser.Bilsnobberne giver sig tid til at gå i detaljen også selv om det bliver nørdet indimellem, om alt fra bilmærker, bilfarver, til biler i musik eller om bildesignere og store personligheder fra bilernes verden.Din vært er Stefan Kaas, der med 50 år som bilsnob og snart 30 år i bilbranchen, tager dig med til bilsnobbernes verden, med afstikkere og røverhistorier om biler, mennesker og bilbranchen. Har du en god ide, eller bare lyst til at give din mening til kende, kan du skrive til os på Facebook, Instagram eller send en mail til bilsnobberne@gmail.com.Velkommen til Bilsnobberne !