Søren Lenanders Bil-CV #S01E01

Søren Lenander er en vild bilentusiast og ejer i dag bl.a. Simon Spies’ grønne Porsche 928. Søren købte en Ford Ranchero som bare 16-årig for sin opsparing, han kører på genbrugspladen i en ægte ”Rambo Truck” og havde en gang en nærdødsoplevelse i en Visa GTI. Hertil kommer 12 stk. 2 CV, et hav af amerikanerbiler fra perioden som surferbums på Hawaii, og et væld af andre spændende entusiastbiler.Alle er købt med hjertet og kørt med stor kærlighed til biler. Og nå ja, der er også en historie om den Mercedes E190 2,3 Cosworth fra 1984, som Søren glemte på sit Bil-CV. Lyt med når Søren og jeg deler en herlig 30 års Tawny fra S. Leonardo og fortaber os i de herlige historier. Du kan se et udvalg af Sørens biler på vores Instagram @bilsnobbernePS: Beklager på forhånd til Inspector Morse fans, at jeg får sagt serien foregår i Wales. Det er selvfølgelig Oxford, og nu ved I nok, hvilken bil Søren også har et helt specielt forhold til.Husk at du kan skrive til os på Instagram eller vores mail bilsnobberne@gmail.com hvis du har et bil-CV du vil dele. Det behøver bestå af mange og dyre biler, bare du har en kærlighed til biler og lyst til at dele den med os andre entusiaster.

Om Podcasten

Bilsnobberne er for dig, der elsker biler og ikke er ligeglad med, hvad du kører i - uanset om det er dyrt eller på budget.I episoderne taler vi, oftest over en flaske vin, om emner der optager os bilsnobber, og vi tør sige hvad vi mener uden hensyn til kommercielle interesser.Bilsnobberne giver sig tid til at gå i detaljen også selv om det bliver nørdet indimellem, om alt fra bilmærker, bilfarver, til biler i musik eller om bildesignere og store personligheder fra bilernes verden.Din vært er Stefan Kaas, der med 50 år som bilsnob og snart 30 år i bilbranchen, tager dig med til bilsnobbernes verden, med afstikkere og røverhistorier om biler, mennesker og bilbranchen. Har du en god ide, eller bare lyst til at give din mening til kende, kan du skrive til os på Facebook, Instagram eller send en mail til bilsnobberne@gmail.com.Velkommen til Bilsnobberne !