Binge - med Frederik og Kasper: Kriger

Kasper har valgt, at Christoffer Boes nye TV2-serie Kriger skal have et realitytjek af tidligere bandeleder Nedim Yasar, der er vært på Radio24syvs Politiradio. Yasar synes ikke, at Kriger er helt opdateret i sit portræt af organiseret kriminalitet, men derfor kan den jo godt være god alligevel, eller hvad? Til sidst taler vi om The Haunting of Hill House og American Vandal 2 på Netflix og Frederik flipper fuldstændig ud, da samtalen falder på den vanvittige MMA-kamp mellem Conor McGregor og Khabib Nurmagomedov. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Produceret af Munck Studios København.

Om Podcasten

Hver uge udfordrer serieeksperterne Kasper Lundberg og Frederik Dirks Gottlieb hinanden til at se en ny serie, fra Game of Thrones og House of Cards til SKAM og Herrens Veje. Kasper og Frederik skiftes til at vælge en serie og en gæst fra film, politik, komik eller noget helt fjerde til at finde hoved og hale i, hvad serierne siger om os selv og vores verden. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Produceret af Munck Studios København.