Jacob Bundsgaard: Hvad er Aarhus' plads i verden?

Aarhus bliver kaldt "verdens mindste storby". For på trods af turistattraktioner og et pulserende studie- og ungeliv, har Aarhus formået at bevare sin nærhed og overskuelige størrelse. Samtidig er det en by, der har været under en rivende udvikling i de senere år. Og i spidsen for den udvikling – sammen med byens borgere, erhvervsliv og foreninger – står borgmester Jacob Bundsgaard. Christian Jensby har besøgt Jacob på borgmesterkontoret for at høre om hans visioner for byen, hans syn på demokratiets tilstand og hans holdning til samspillet mellem kommune og erhvervsliv.Medvirkende:· Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus· Christian Jensby, vært og CEO for Deloitte Danmark

Om Podcasten

Verden forandrer sig, markedet forandrer sig, intet er givet på forhånd. Det tvinger os til at tænke forfra – at være åbne og nysgerrige, også selvom det er nyt og ukendt. Lyt med, når Deloittes CEO Christian Jensby tager udfordringen op og inviterer førende eksperter, erhvervsledere og meningsdannere i studiet til en snak om fremtidens forretning.