Salsa-Erika og den tamme flue Alfredo
Nicholas er hjemvendt fra Mexico og har en gave med til Mathias, som passer perfekt ind i hans indretning. Og så får vi både fornøjelsen af historien om vidunderlige Salsa-Erika, som har fundet sin feminitet gennem salsadans, og Mathias fortæller om hans mormor, som har haft en tamt flue ved navn Alfredo. Ugens Ole Bøje-historie om Olga har overskrifterne “Ung kærlighed” og “Sexprofet” og så er der rugbrødstema i gode råd-stafetten. Og så er der et øjebliks stilhed, da Nicholas kun har en semi-god ugens Vicky med, som Mathias fortryder, at han tvinger Nicholas til at læse op. Læn dig tilbage og nyd historierne!