Lesbiske beskyldes for at være transfober, Løkke er stadig kongen af sundhedspolitik og private sundhedsforsikringer hitter!
Er man transfob, hvis man som lesbisk ikke vil date transkønnede kvinder? Og er man transfobisk, hvis man mener, at en kvinde er en person, der er født kvinde? Det taler vi med dagens gæster om. De deler deres erfaringer med at blive beskyldt for transfobi. Og så beder vi én gang for alle sekretariatschefen for LGBT+ om at definere, hvornår man faktisk er transfob.Hvad vil regeringen på sundhedsområdet? Og bliver regionerne (endelig) nedlagt? Det ved vi ikke så meget om endnu. I onsdags præsenterede regeringen en kommission, der skal kigge på det. Vi dykker selv ned i problematikkerne, og det gør vi i selskab med Martin Geertsen, tidligere sundhedsordfører (V). Han kan også fortælle os, hvad udenrigsminister Lars Løkke laver på et pressemøde om sundhedsvæsenet.Antallet af danskere, der har en privat sundhedsforsikring stiger voldsomt. Nu har hele 2,5 millioner en sundhedsforsikring. Velfærdskorrespondent Claes Theilgaard undersøger, hvorfor folk får en sundhedsforsikring - og om det offentlige sundhedssystem har udspillet sin rolle.Gæster: Karen Larsen, lesbisk og lektor i historie og religion, Marie Krabbe, klassisk feminist og debattør, Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef i LGBT+ Danmark, Martin Geertsen, tidligere sundhedsordfører for Venstre, nuværende public affairs director i Primetime og Karsten Bo Larsen, forskningschef hos CEPOSVærter: Astrid Johanne Høg og Morten Møller SørensenTilrettelæggere: Kristoffer Poulsen og Claes TheilgaardProducer: Maria Asmine Dam