Episode 2: Vi prøver at forklare, hvordan Blockchain virker!

Uanset om man er Blockchain-entusiast eller mere skeptisk, så er det et faktum at det for de allerfleste er svært at forklare, hvad Blockchain overhovedet er og hvordan blokkæden fungerer. I denne episode får vi hjælp til at gøre forsøget - først med besøg i studiet af Lennart Kirk, Director of Operations i Nordic Blockchain Association, der gør sit for at introducere til de mest grundlæggende begreber, uden at fortabe sig i tekniske detaljer. Bagefter skal vi på besøg i TechLounge hos KEA - Københavns Erhvervsakademi. De har lavet en lille installation med LEGO-klodser og de såkaldte Rappe Fingre-spil, der demonstrerer hvordan Blockchain virker. GameMaster Peter Ulf Jørgensen og tre af hans kolleger gav os en rundtur. Der bliver også tid til at tage temperaturen i BlokLand, og vi har en håndfuld nyheder om både kryptovalutahandel-afhængighed, Facebooks Blockchain-afdeling, det amerikanske finanstilsyns forsøg på at opdrage borgerne og meget mere. Vel

Om Podcasten

BLOCK21 tager dig på en eksplorativ rejse ind i Blockchains forunderlige univers.  Vi ønsker, at gøre Blockchain forståeligt og søger at afdække de potentialer og udfordringer, teknologien og de decentrale strukturer fører med sig. BLOCK21 er startup'et WOHNs podcast om Blockchain, DLT, kryptovalutaer og tokens. I WOHN ønsker vi at demokratisere adgangen til boliger, tokeniseret og lagt på en Blockchain i regi af studieboliger og Tiny Homes. I BLOCK21 åbner vi op for processen og diskuterer forskellige løsninger på hvor og hvordan Blockchain ville kunne anvendes. Web: http://wohnhomes.com