Blod, sved og skabertrang 2:5 - Jenny Rossander

Filmmanuskriptforfatter Anna Emma Haudal er først for nyligt begyndt at definere sig selv som feminist. For hvordan kunne hun stadig være elskelig, hvis hun blev en del af flokken af vrede kvinder? I denne episode af Blod, sved og skabertrang møder hun musiker Jenny Rossander, kendt under navnet Lydmor, som altid har kaldt sig selv feminist og aktuelt også i offentligheden har blandet sig i debatten om forskelsbehandling af køn i musikbranchen og medierne. Vært: Anna Emma Haudal. Tilrettelægger: Diana Bach. Redaktør: Mette Willumsen.

Om Podcasten

Mit navn er Anna Emma Haudal, og jeg er filmmanuskriptforfatter. Her i serien Blod, sved og skabertrang taler jeg med en række kunstnere fra min egen generation. Til fælles har de en erfaring med at finde rodfæste og skabe sig en identitet som kunstnere. Og så har de hver især noget, jeg ikke har.