I inkaernes rige ofrede man børn. Men fortiden svinder, hvis man bare siger, de var forfærdelige
I mere end 50 år har antropolog og arkæolog Inge Schjellerup rejst i Peru og øvrige dele af inkaernes mægtige rige i Andesbjergene. I bogen ’Stenenes magi’ har Schjellerup samlet den viden, der findes om det højtudviklede og benhårde Inka-rige, som strakte sig over 5000 kilometer fra Colombia i nord til det centrale Chile i syd. I denne uges Bogfolk går et ønske i opfyldelse for Jes Stein Pedersen, der har drømt om at tale med en inka-ekspert, siden han læste Tintin-albummet om Soltemplet. Inge Schjellerup fortæller om den ritualiserede hverdag, børneofringerne, arkitekturen, landbruget, magthierarkiet, og hvorfor man ikke bør dømme fortidens grusomheder med nutidens moral. Lyt med.