Den med Sarah Engell

Vi er tilbage! Næsten, i hvert fald. Velkommen til en episode, hvor Anne Cathrine er taget hjem til forfatter Sarah Engell for at tale skriveproces, skrivegruppe, skrivemakker og alt muligt andet skriverelateret. Lise er nemlig stadig på barsel, så vi kører den lidt utraditionelt, men håber, I er enige med os i, at det her er tusind gange bedre end ingenting. For det blev en virkelig spændende samtale om en ret kaotisk proces, der på en eller anden måde ender med at lykkes igen og igen, og der er masser af guld at hente hos Sarah.  Så rigtig god fornøjelse, og tak fordi I stadig lytter med derude!   Kh. Anne Cathrine og Lise

Om Podcasten

Elsker du bøger, og drømmer du om selv at blive udgivet en dag? Så er det her en podcast for dig. De to forfattere Anne Cathrine Bomann og Lise Villadsen inviterer dig med ind i maskinrummet – der, hvor bøger bliver til! Vi kommer omkring alt fra plot og ideer til budgetter og redaktørsamarbejde, og hver episode er spækket med inspiration til et skrivende liv. Plot, parat, start!