Fra pitch til filmatisering

Hej venner! Her kommer endnu en episode med en særlig gæstevært, nemlig Pia Konstantin Berg, der er aktuel som manusforfatter på filmen Bytte bytte baby. Vi taler om alt det arbejde, der ligger inden sådan en film, om at pitche, tackle afslag, drikke kaffe, krydse fingre, redigere, samarbejde med en masse forskellige mennesker og til sidst se sit værk på det store lærred. Lise er tilbage i introen, juhu, og så glæder vi os til snart at optage nogle episoder i det gode, gamle format.  Rigtig god fornøjelse og tak til Pia for at dele så gavmildt ud!   Kh. Lise og Anne Cathrine

Om Podcasten

Elsker du bøger, og drømmer du om selv at blive udgivet en dag? Så er det her en podcast for dig. De to forfattere Anne Cathrine Bomann og Lise Villadsen inviterer dig med ind i maskinrummet – der, hvor bøger bliver til! Vi kommer omkring alt fra plot og ideer til budgetter og redaktørsamarbejde, og hver episode er spækket med inspiration til et skrivende liv. Plot, parat, start!