Spørg mig om alt

Vi er tilbage efter en dejlig lang sommer, og denne gang tager vi en runde 'Spørg mig om alt'. Vi kommer forbi SOME-strategier, råd til yngre versioner af os selv, det gode plot, vores største (forfatterrelaterede) frygt og meget mere. Så skal vi selvfølgelig også høre, hvordan sommeren har været, og til sidst er der tips og svar på et lytterspørgsmål om foredrag. Vi håber, I har nydt ferien og er klar på at lytte med derude!  Kh. Anne Cathrine og Lise

Om Podcasten

Elsker du bøger, og drømmer du om selv at blive udgivet en dag? Så er det her en podcast for dig. De to forfattere Anne Cathrine Bomann og Lise Villadsen inviterer dig med ind i maskinrummet – der, hvor bøger bliver til! Vi kommer omkring alt fra plot og ideer til budgetter og redaktørsamarbejde, og hver episode er spækket med inspiration til et skrivende liv. Plot, parat, start!