Borgen Late Night: Historisk skift

Dronning Margrethes uventede abdicering har ryddet dagsordenen, og statsminister Mette Frederiksen (S) valgte straks at ændre sin nytårstale: I stedet for som planlagt at tale om en større reform af ældreomsorgen, rettede hun fokus mod regentens årelange betydning for kongeriget. En naturlig prioritering – eller hvad? Står Danmark midt i et historisk vendepunkt, som sætter parentes om alt andet? Eller ville det have være mere oplagt at fortælle danskerne, hvad de har i vente i løbet af det kommende år? Det er der ikke enighed om. Den forestående ældrereform kan i hvert fald vise sig at blive skelsættende: 2024 bliver året, hvor SVM-regeringen skal bevise sit værd. Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua

Om Podcasten

Politisk magasin med to af landets absolut skarpeste politiske kommentatorer, nemlig Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua. De går i dybden med dansk politik - underholdende, knivskarpt og uden omsvøb. Borgen Late Night sendes hver 14. dag.