Borgen Late Night: Utak er lønnen

Det store drama om sygeplejerskernes løn er endt i en fuser: Den længe ventede lønstrukturkomité har netop konkluderet, at sygeplejerskerne ikke får en lav løn – men at andre faggrupper såsom pædagoger og fængselsbetjente til gengæld ligger helt i bund. Dermed kan slagsmålene mellem de offentligt ansatte begynde forfra, og statsminister Mette Frederiksen (S) skal næppe forvente at vinde stor popularitet. Internt i Socialdemokratiet er fløjopgørene mellem de forskellige kaffeklubber for alvor begyndt at ulme. På den ene side står Wammen/Bødskov-alliancen, der trækker ind over midten, og på den anden står Hummelgaards folk, der toner mere rødt flag. Det magttomrum, som Mette Frederiksens mulige NATO-kandidatur har skabt, kan hurtigt blive giftigt for Socialdemokratiet, der fortsat ligger tungt i målingerne. Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua

Om Podcasten

Politisk magasin med to af landets absolut skarpeste politiske kommentatorer, nemlig Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua. De går i dybden med dansk politik - underholdende, knivskarpt og uden omsvøb. Borgen Late Night sendes hver 14. dag.