S3 Ep3: Er hjernen blot en ‘forudsigelses-maskine’?

Det skulle man tro, hvis man dømmer ud fra strømmen af nye hjernestudier, der tager udgangspunkt i teorien om ‘den forudsigende hjerne’. ‘Svaret er forudsigelser. Hvad var spørgsmålet?’ Teorien om den forudsigende hjerne handler om, at din hjerne er en toptunet forudsigelsesmaskine, der konstant prøver at regne ud, hvad der sker lige om lidt. Jais og Asbjørn undersøger, hvad teorien egentlig går ud på, og de kaster også et kritisk blik på forskningsfeltet: er forskning i den forudsigende hjerne blevet forudsigelig? I episoden kan du også høre Bach, trækbasuner og snotnæser (Jais og Asbjørn døjer med én af de der baciller, der florerer i øjeblikket). Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende:  Niels Christian Hansen, adjunkt ved Aarhus Institute of Advanced Studies og Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet Andreas Roepstorff, professor og leder af Interacting Minds Center på Aarhus Universitet Nyeste Brainstorm-artikel: Robotten Pepper skifter mellem to personligheder og kaster lys over, hvordan mennesker reagerer på kunstig intelligens Forslag til videre læsning: Læs om hjerneforskeren Anil Seths nye bog Niels Christians Hansens nye studie Find mere hjerneviden på Brainstorm's Instragram

Om Podcasten

Brainstorm er Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner. Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det. I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet. Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt. Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab. Har du ris eller ros, så skriv gerne til ast@videnskab.dk Venlig hilsen Nana og Anne Sophie 949394