S2 Ep37: Brainstorm Live #1: Sådan genkender du en hverdagspsykopat

Denne episode er første ud af fire liveshows, hvor Jais og Asbjørn sender jeres spørgsmål videre til nogle af Danmarks bedste forskere. Første show, der blev sendt live på Facebook 7. april, handlede om psykopater. Gæsten var Tine Wøbbe, der er chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans, og hun besvarede spørgsmål om blandt andet psykopaters påståede høje IQ, om psykopater oftest er mænd, om psykopati kan behandles, og ikke mindst om hvordan man genkender en såkaldt hverdagspsykopat. Snakken kom også omkring forskellen på narcissister og psykopater, og der blev også tid til at tale om, hvorfor Asbjørns forhold til sangen ‘Puff - den magiske drage’ indikerer, at han ikke er psykopat. Lyt med og hør alt om psykopater i denne udgave af Brainstorm. Medvirkende: Tine Wøbbe, chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans Brainstorm er Videnskab.dk’s podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden Brainstorm er på Instagram! Hvis du vil se showet, som det så ud på Facebook, finder du det her.

Om Podcasten

Brainstorm er Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner. Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det. I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet. Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt. Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab. Har du ris eller ros, så skriv gerne til ast@videnskab.dk Venlig hilsen Nana og Anne Sophie 949394