S3 Ep4: Kan evolutionen forklare nærdødsoplevelser?

Det undersøger Jais og Asbjørn i denne episode, hvor de udfolder et nyt studie, der forsøger at komme et skridt nærmere på en forklaring på de mystiske nærdødsoplevelser. Er oplevelser, hvor man for eksempel ser et hvidt lys eller svæver over egen krop, et kort indblik i efterlivet, eller er de en evolutionær overlevelsesmekanisme?  Forskerne bag studiet arbejder ud fra sidstnævnte hypotese, hvor de argumenterer for, at ‘spille død’-reaktioner, som man ser, når for eksempel et byttedyr angribes af et rovdyr, er nærdødsoplevelsers evolutionære forfader.  Hør også, hvad forskerne tror, der sker i hjernen under en nærdødsoplevelse, og hør, hvordan det danske sundhedsvæsen kan blive bedre til at håndtere patienter, der gennemgår en nærdødsoplevelse.  Alt sammen i denne udgave af Brainstorm.   Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Medvirkende:  Daniel Kondziella, overlæge og klinisk forskningslektor på Rigshospitalet Tobias Kvist Stripp, læge og ph.d.-studerende på Syddansk Universitet Nyeste Brainstorm-artikel: Hjerneforskere er tossede med at bruge musik til at undersøge hjernen  Forslag til videre læsning: Daniels Kondziellas nye studie  Få mere hjerneviden på Brainstorm’s Instagram 

Om Podcasten

Brainstorm er Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner. Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det. I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet. Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt. Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab. Har du ris eller ros, så skriv gerne til ast@videnskab.dk Venlig hilsen Nana og Anne Sophie 949394