4: Kærligheds-kemi: Hjerne-hormon gør, at du elsker din kæreste

Dette er ‘Brainstorm’, Videnskab.dk’s podcast-serie om hjernen - sponsoreret af Lundbeckfonden Amorinerne slippes løs i studiet, og tosomheden hyldes i denne udgave af Brainstorm, hvor Asbjørn overrasker Jais med en stor buket røde roser. I anledningen af valentinsdag dykker Videnskab.dk’s hjerne-podcast ned i kærligheds-kemi, og undersøger hvad der sker i hjernen, når kærligheds-hormonet oxytocin slippes løs. Spørger man hjerneforskningen, sidder kærlighed nemlig ikke i hjertet men i hjernen. Vi undersøger hvordan den cocktail af hjerne-kemi, der gør dig forelsket, er forskellig fra den, som får dig til at forblive sammen med din kæreste. Og så en spoiler alert: hjerneforskerens bedste tip til et langt kæresteforhold er… mere sex! Lyt med, når Brainstorm dykker ned i hjernens kærligheds-kemi. **Medvirkende:** * Caroline Nyvang, seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek * Troels Wesenberg Kjær, overlæge på Roskilde Sygehus og klinisk professor på Københavns Universitet * Mikkel Wallentin, lektor i kognitionsvidenskab ved Aarhus Universitet **Produktion og musik:** Jais Baggestrøm Koch **Redaktion:** Anette Lilleøre, Asbjørn Mølgaard Sørensen og Jais Baggestrøm Koch **Kontakt:** * jbk@videnskab.dk * [Twitter](https://twitter.com/JaisBKoch) * [Facebook](https://www.facebook.com/VidenskabdkPodcast/) *Det er takket være sponsoratet fra Lundbeckfonden, at Videnskab.dk kan lave Brainstorm, og Videnskab.dk bestemmer indholdet og har fuld redaktionel frihed.

Om Podcasten

Brainstorm er Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner. Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det. I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet. Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt. Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab. Har du ris eller ros, så skriv gerne til ast@videnskab.dk Venlig hilsen Nana og Anne Sophie 949394