S3 Ep6: Opfølger på læringsstile: Svensk forsker mener, de virker

Så lykkedes det! I flere uger har Jais og Asbjørn forsøgt at få et interview med en forsker, der ser positivt på læringsstile, og de skulle helt til Sverige for at finde én, der ville stille op. Lena Boström hedder hun, og i denne ‘opfølger special’ fortæller hun, hvorfor hun mener, at læringsstile virker, og hvilken forskning, der underbygger påstanden. Læringsstile er en model for indlæring, hvor den enkelte elev får skræddersyet undervisning til elevens ‘læringsstil’ - det kan for eksempel være, at læreren og eleven finder frem til, at eleven bedst lærer, hvis undervisningen er bygget op omkring leg og bevægelse, fordi eleven er den 'type'.  Men virker det? ‘Nej’, fik vi at vide i sidste episode, ‘ja’, får vi at vide i denne episode. Forvirret? Lyt til dette opfølger-afsnit og bliv klogere på Lena Boströms modargumenter og få et indblik i videnskabens kontrastfyldte og forvirrende verden. Medvirkende:  Lena Boström, professor på MittUniversitet i Sverige Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden

Om Podcasten

Brainstorm er Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner. Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det. I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet. Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt. Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab. Har du ris eller ros, så skriv gerne til ast@videnskab.dk Venlig hilsen Nana og Anne Sophie 949394