7: Falske minder: Hvorfor kan man huske noget, der aldrig er sket?

Er du nogensinde blevet væk i et indkøbscenter i din barndom?  Prøv at tænke godt efter. Hvordan så der ud? Ledende spørgsmål kan sende vores hukommelse på afveje, og vi kan komme til at danne minder, der aldrig har fundet sted. I ugens afsnit dykker vi ned i vores tågede hukommelse og undersøger, hvorfor den ikke er så nøjagtig, som vi måske går og tror.  Men hvad er det, der sker i hjernen, når vi danner et minde? Hvorfor kan andres ord farve vores minder? Og hvordan er det muligt at huske ting, der aldrig er sket? Dorthe Berntsen og  Thomas Alrik Sørensen leverer svarene! Medvirkende: Dorthe Berntsen, professor på Psykologisk Institut og Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning (CON AMORE) på Aarhus Universitet. Thomas Alrik Sørensen, lektor på Centre for Cognitive Neuroscience på Aalborg Universitet. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden Brainstorm er på Instagram (https://www.instagram.com/brainstorm.podcast/) !  Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Anette Lilleøre og Asbjørn Mølgaard Sørensen

Om Podcasten

Brainstorm er Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner. Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det. I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet. Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt. Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab. Har du ris eller ros, så skriv gerne til ast@videnskab.dk Venlig hilsen Nana og Anne Sophie 949394