Brainstorm live: Kan hjernedoping hjælpe dig med at score et 12-tal?

Hjernedoping, også kaldet neurodoping, er en teknologi, der hacker vores hjerner til at præstere bedre. Men er det snyd? Og er det farligt? Og hvad kan vi egentlig optimere ved at sætte strøm til hjernecellerne?  Få svaret i denne særepisode af Brainstorm - Videnskab.dk’s podcast om hjernen, der er optaget live på Experimentarium. Vi er nemlig taget ud af studiet og bringer de næste uger en række livepodcasts om hjerneteknologi.  Dette er nummer to i rækken, og her skal det altså handle om en teknologi til at stimulere hjernen med magnetiske eller elektriske signaler, der går under navnet neurodoping.     Brainstorm-værterne dykker ned i neurodoping sammen med to forskere: Hjerneforsker Andrew Stevenson og etik-professor Thomas Søbirk Petersen.  I denne episode kan du også blive klogere på, hvad en coladåse har med hjerneforskning at gøre, hvilke etiske dilemmaer den nye teknologi bringer med sig - og hvad forskerne ville dope deres hjerne til, hvis de kunne.  Særepisoden er optaget på Experimentarium i forbindelse med Hjernedag 2023 - et arrangement lavet af Experimentarium i samarbejde med Etisk Råd og støttet af Lundbeckfonden.. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.  Medvirkende: Thomas Søbirk Petersen, professor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet   Andrew Stevenson, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Følg Brainstorm på Instagram.

Om Podcasten

Brainstorm er Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner. Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det. I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet. Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt. Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab. Har du ris eller ros, så skriv gerne til ast@videnskab.dk Venlig hilsen Nana og Anne Sophie 949394