S3 Ep19: Asbjørn ringer til Gjedde: »Magthavere lader sig styre af primitive drifter«

Velkommen til 2022! Det er blevet januar, Omikron-varianten farer stadig derudad og Brainstorm holder i denne uge en udgivelsespause. Men en mand holder aldrig pause - og det er husforsker Albert Gjedde, som vi har ringet til. Og han står klar med en opsang til magthaverne. Det er nemlig ikke alle, der opfører sig lige fornuftigt under corona-pandemien, vurderer han. Det handler dybest set om, at nogle primitive drifter stadig får lov til at styre vores handlinger, fortæller han. Hør, hvilke drifter, der er tale om, og hvordan vi kommer ud af suppedasen. Albert Gjedde fortæller også, hvordan vi alle kan arbejde på at få mere mening ud af tilværelsen.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Albert Gjedde, professor og læge på Syddansk Universitet, professor emeritus på Københavns Universitet.

Om Podcasten

Brainstorm er Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner. Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det. I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet. Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt. Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab. Har du ris eller ros, så skriv gerne til ast@videnskab.dk Venlig hilsen Nana og Anne Sophie 949394