S4 Ep1: Velkommen, Josefine

Hohoho, her er en tidlig julegave. Eller to, faktisk: Brainstorm vender tilbage med en ny sæson til januar, og Brainstorm har fået en ny medvært. Trommehvirvel……tag godt imod…. Josefine! Hør Jais og Josefine præsentere hvilke initiativer, de har i støbeskeen for den kommende sæson (pssst…. et af dem rimer på BikBok), og hør også Brainstorm-lytteren Olivia stille et interessant hjerne-spørgsmål. Og apropos hjerne-spørgsmål - i den kommende sæson vil vi supergerne besvare endnu flere af jeres spørgsmål, og vi vil meget gerne have dem på lyd. Send dit spørgsmål til os på vores Instagramprofil, brainstorm.podcast. Vi på Brainstorm glæder os til at fylde dine øregange med endnu mere hjerneviden, når vi går i luften med en ny sæson til januar, og vi ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår. Vi lyttes ved. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 

Om Podcasten

Brainstorm er Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner. Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det. I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet. Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt. Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab. Har du ris eller ros, så skriv gerne til ast@videnskab.dk Venlig hilsen Nana og Anne Sophie 949394