S4 Ep11: Mærk dig på maven - derinde sidder din ‘anden hjerne’

I dine tarme bor 50.000 milliarder bakterier og en hulens masse nerveceller. I denne episode af Brainstorm dykker vi ned i forskning, der peger på, at bakterierne og nerverne tilsammen udgør vores 'anden hjerne'. Og så tænker du nok, ‘æææh, hvordan kan det være rigtigt?!’. Det spørgsmål besvarer Oluf Borbye Pedersen, der er en af Danmarks førende forskere på feltet.  Oluf fortæller, hvordan tarmen og hjernen kommunikerer med hinanden, og han udfolder også forskning, der peger på, at ubalancer i tarmbakterier måske kan skabe problemer i hjernen. Til sidst kommer han med gode råd til, hvordan vi bedst passer på vores ‘anden hjerne’.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende:  Oluf Borbye Pedersen, professor og forskningsleder ved Novo Nordisk Foundation Center for basic metabolic research på Københavns Universitet.  Brainstorm er på TikTok og Instagram 

Om Podcasten

Brainstorm er Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner. Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det. I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet. Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt. Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab. Har du ris eller ros, så skriv gerne til ast@videnskab.dk Venlig hilsen Nana og Anne Sophie 949394