S4 Ep13: Hvad er angst?

Det undersøger Brainstorm i denne episode, hvor psykiater og forsker Poul Videbech fortæller alt det grundlæggende, du skal vide om angst.  Omkring 500.000 danskere har angst inde på livet, og Poul Videbech oplever, at der eksisterer mange misforståelser om lidelsen.  Bliv klogere på, hvad der sker i hjernen under et angst-anfald. Hvad forskellene er på de forskellige typer angst. Og hvorfor der er grundlæggende forskel på angst og stress. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende:  Poul Videbech, overlæge og leder af Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning ved Psykiatrisk Center Glostrup og klinisk professor på Københavns Universitet. Link til bogen, der omtales i episoden:  Hvad er angst og stress?  Brainstorm er på TikTok og på Instagram. 

Om Podcasten

Brainstorm er Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner. Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det. I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet. Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt. Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab. Har du ris eller ros, så skriv gerne til ast@videnskab.dk Venlig hilsen Nana og Anne Sophie 949394