S4 Ep24: Gjeddes historietime #3: 1900-tallet startede med psykofarmaka-skepsis men endte med medicinsk revolution

1900-tallet er det århundrede, hvor forskere tog verdenshistoriens største kvantespring i udviklingen af medicin mod psykiske lidelser.  I begyndelsen af 1900-tallet vendte psykologerne hjerneforskningen ryggen. Neurovidenskaben havde stået meget stille i årevis - i hvert fald når det gjaldt at finde tilfredsstillende svar på, hvorfor psykiske lidelser opstår, og hvordan man behandler dem, men det skulle snart ændre sig. Hjerneforskningen blev vækket til live igen efter Anden Verdenskrig på grund af nye spændende opdagelser om metallet lithium. Få år senere opdagede forskere lægemidlet benzodiazepiners virkning på angst og søvnproblemer, og nu var hjerneforskningen i fuld genopblomstring. Medicinen blev udråbt som et vidundermiddel, og salget boomede.  I dag ved man dog, at benzodiazepiner er afhængighedsskabende og forbundet med alvorlige bivirkninger. I denne sommerserie er du inviteret med, når Brainstorms husforsker Albert Gjedde rejser gennem historien og udforsker, hvordan behandling af psykiske lidelser har udviklet sig fra borehuller i kraniet til nutidens psykofarmaka. I tredje episode zoomer vi ind på 1900-tallet, der revolutionerede psykofarmaka.  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende: Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet. Følg Brainstorm på Instagram.

Om Podcasten

Brainstorm er Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner. Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det. I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet. Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt. Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab. Har du ris eller ros, så skriv gerne til ast@videnskab.dk Venlig hilsen Nana og Anne Sophie 949394